Mere swap plads i Linux.

Hvad er swap.

I Linux, Windows og OSX bruger man harddisken til midlertidig hukommelse, hvor der ikke er nok ram i computeren. Operativ system opdeler rammen ind i blokke, som er nummereret. Hvis nogle af blokkene ikke er anvendt i et stykke tid, vil operativ systemet kopier blokken ned på harddisken. Dette kaldes for en swap fil eller swap paredition. Vis der er en swap fil, så vil man kunne se en swap fil fx på ens rod drev i linux eller c drev i Windows. I Windows vil denne bliver støre hvis det er nødvendig. På en Linux maskine vil en swap fil altid være samme størrelse.
På Linux plejer man at lave en swap partiration, hvilket vil sige at man har en særlig drev med et særligt filsystem, som kan kun anvendes til swap. Så man kan ikke selv gemme filer på denne partiration.

Mere swap i Linux.

Hvis man skulle komme i den situation, at ens swap patiation i Linux skulle bliver for lille, så kan man tilføje en swap fil. Faktisk kan man tilføje så mange swap filer som man vil, og man kan, fx ligge den på et flash drev.

Jeg har selv en swap partiration på 2 gb på min opensuse Linux, hvilket har været nok. Men da jeg ville installere Oracle Database 11g Express Edition, fik jeg en fejl meddelelse, da min swap fil var nogle mb for lille.

Oprette mere swap i Linux.

Denne beskrivelse skulle virke på alle Linux distributioner, som Ubuntu og opensuse. Jeg har selv anvendt følgende fremgangs måde på min opensuse.

Først skal man åbne en terminal, så skal man have root angang. På Ubuntu, skal man skrive:

sudo su

Her efter skal man angive ens bruger password.

På min opensuse skriver jeg:

su -

Her efter skal man angive ens root password.

Nu skal man finde ud af hvor man vil have swap filen. Der til kan man anvende kommandoen:

df – h

Den viser en liste med alle de monteret drev. Disse drev er ikke alle fysiske drev, dem hvor der fx står tmpfs er drev hvor indholdet forsvinder efter computeren har været lukket ned.

Jeg valgte selv at ligge min i roden partiationen. Det er det drev som er monteret på ”/ ”.

Nu skal der oprette et fil, med den rette størrelse på denne placering med følgende kommando:

dd if=/dev/zero of=/swapfile bs=1024 count=2500000

Dette er kommandoen dd, som er en avanceret kommando til at kopiere filer. Parameteren if, angiver den fil, som skal kopiers fra, /dev/zero er en special fil, som k indeholder en masse ”0”. Og parameteren of er den fil, som skal kopiers til, hvis man vil have filen til at ligge på en anden partiration kunne man fx angive of=/home/swapfile. Parameteren bs er det antal bytes som skal læses if inden det bliver skrevet til bs. Parameteren count er hvor mange gange der skal skrives og læses mellem de 2 filer. Denne kommando opretter en fil på ca 2,5 gb.

Der efter skal swap filen formateres, det gøres med følgende kommando:

mkswap /swapfile

Derefter skal man fortælle Linux kernen at den skal anvende den nye swap fil, det gøres med kommandoen:

swapon /swapfile

For at man ikke skal skrive denne kommando hver gang man booter ens computer, kan man angive i filen /etc/fstab, som en fil der indeholder alle de filsystemer, som skal blive automatisk monteret når computeren booter op.

Jeg vil på min opensuse anvende editoren kate, som er en editor som bliver anvendt i KDE, men hvis man anvender Ubuntu er kate måske ikke installeret. I den tilfælde kan man anvende editoren gedit.

Jeg tilføjer følgende linje forneden i min fstab:

/swapfile swap swap defaults 0 0
Edit fstab

fstab i kedit

 

Installere Codex i opensuse Linux.

Opensuse KDE desktop kommer med video afspilleren Kaffeine. Denne afspiller anvender xine, som afspilnings motor. Denne motor understøtter som standart mange formater, men den kan ikke afspille fx Appels mov filer.

Mange video filer er pakket så de ikke fylder så meget, denne pakke metode kalder man for codex.

For at xine motoren ved hvordan man pakker flere video filer ud, skal man installere en pakke i opensuse med nogle komponenter, som enlig var lavet til windows. Disse filer har nogle udviklere henter fra forskellige programmer som Apple Quick TIme eller RealPlayer.

For at installere denne pakke skal man starte Yast2, som er under opensuse’s start menu i fanen computer. Efter man har indtastet root passwordet, skal man klikke på Håntering af software.

I vinduet Håndtering af software, skal man indtaste w32codex-all, hvorefter man sætter hak i den fundene pakke, og klikker på Godkend.

Programmet Håndtering af software viser nogle pakker, som skal installeres sammen med den valgte pakke, her klikker man på Fortsæt.

 

Opensuse vil installere de valgte pakker, hvorefter man klikker på Afslute.

Der er mange andre medie afspillere i opensue man kan installere, som mplayer og VLC Media Player, disse afspillere kommer med rigtig mange codex.  Men fordelen ved Kaffeine er at den har en god integration med KDE.

 

Hvordan man tilslutter til internettet fra konsolen på en Linux maskine

Nogle gange bliver man nød til at tilslutte til et wifi eller vpn netværk fra en konsol. Hvis man anvender en window manager, som TWM eller noget lingende. Da den ikke har et lille program ved uret til at styre netwærket.

RedHad frigav NetworkManager i 2004 for at gøre det nemt for Linux bruger at styre netværks tilslutninger, som wifi og vpn. Dette  program anvender både på KDE4, Gnome og XFCE.

Før man kan anvende NetworkManager skal man som root berugeren starte NetworkManager. Det gør man som følgende måde i en konsol:

su –

indtast password

NetworkManager

exit

For at få en liste over netværks forbindelser på ens copmuter skriver man kommandoen:

nmcli con

For at tilslutte til en af tilslutninger på listen skriver man følgende:

nmcli con down id “navnPaaForbindelse”

På ovenstående billedet af min terminal. Kan man se hvordan jeg har forbundert til en forbindelse, som heder “samsung”. Her er det ikke tale om en wifi forbindelse med SSID “samsung”, men en forbindelse fra ens NetworkManager, som jeg har sat op med KDE NetworkManager klient.

På Opensuse Linux kan man med yast2 konfugurer systemet til at starte op med en fast wifi forbindelse, unden man anvender NetworkManager, hvilket er meget praktist ved serververe, da man ikke skal oprette en forbindelse fra ens windows miljø, som jo vil forsvinde når man logger ud af et windows miljø. Yast2 kan man starte fra ens konsol, som root bruger. Det er et nemt menu baseret program, som alle kan finde rundt i.

Hvis man ikke vil anvende NetworkManager, kan man anvende iwconfig. Der er en god dokumentation af iwconfig på dens man side.

 

Software udvikling på nette.

Jeg må sige at det med Clouden virkede noget tåget for mig i starten, da det er som om man taler om noget, som har været der i mange år, og bliver brugt på samme måde som før. Jeg kunne se at jeg oprettede mit første hotmail konte i 97, som jo nok var en af de første cloud applikationer, hvor der var tale om en slags interaktiv applikation. Senere kom der nogle værktøjer til at gemme bookmarks og noter.

At man kan have office applikationnette, som Google Docs og andre, er noget nyt, hvor man har vist, at man kan udnytte nette til at lave nogle næsten fulds blods applikationer, hvor man før ville installere en Office pakke på ens computer.

Hvis man kan flytte alt ens tekstbehanling, regneark og teninger på nette, kan man så også flytte ens software udvikling på nette? For finde svar søgte på på i Chromes app store, og fandt nogle spændende applikationer, som virker meget lovende.

En af dem er exo Cloud-IDE, der kan man udvikle i Java, Ruby, PHP og Python. Ens applikationer kan så blive overført til fx Googles App Engine og andre.

Cloud-IDE

Måske vil vi i fremtiden udvikle vorees applikationer i Cloud Eclipse eller Cloud Visiul Studio, hvem ved. Men enfordel er der da. Man behøver aldrig at installere et udviklings miljø på ens computer.

 

Tabs i skyen.

Jeg har længe bruge XMarks, som er en bogmærke service, som virker på tværs af browsere, som Chrome og Firefox. Dog syndes jeg at der manglde noget, tit arbejdere jeg med noget bestem, og så har jeg en antal faner åben, som man helst ikke vil lykke, så vil man måske arbejde videre på en anden computer, hvor man ikke vare kan flytte ens faner uden videre.

Jeg søgte så på nette og fandt TabCloud. Denne service er hostet på Googles AppEngine. Denne service kræver naturligvis en google accound, da det er nemt at autorisrer nye brugere med google AppEngine. Brugen af TabCloud er nem og lige til.

TabCloud

Her på billedet kan man se mine gemte tabs, hvor jeg har arbejdet med Joomla og JSP Spring. Øverst er der den nuværende session, som man så kan gemme ved at klikke på disk ikonen. De gemte sessioner kan man erstatte med den nuværende session ved at klikke på pluds, eller slete den ved at klikke på minus.

Man kan hente den til Firefox gennem deres Add-ons service og Chrome’s AppStore. Der er også en version til Android, så man er godt dækket ind. Dog er der ikke til Opera, Internet Explore, Safari eller iPhone, men måske det kommer.

Enhanced findability of content using information achitecture

My research work theme since april 2010, has centred around enhanced findability of the gospel online. With the target group as people in rural communities with low technical know how and low technological levels, the challenge has been to connect people with content using available technology and information architecture as a tool. The methods applied are qualitative and involve well informed and willing participants. With the outcome, I have hoped to design architectures, and by extension interfaces that easily connect the target group with necessary content that enables learning and growth.

Grace Selah Penuel

Cherokee alternativ til Apache

Jeg har altid syndes at det med at installere en cms på en webserver er noget besværlig opgave, især for nye brugere. Men Cherokee webserver har lavet et web interface hvor fra man nemt kan installere forskellige cms’er. Der er bl.a. Drupal, Joomla og WordPress.

Jeg havde aldrig hørt om Cherokee webserver før jeg læste om den på IT-Svar nyheds mail.

Det et dens mål at være lige så hurtigt og anvendelig som Apache, dog skal der er være meget nemmere at administrer gennem den administrations panel  cherokee-admin. Så er den open source og køre på OSX, BSD, Linux og Windows. Den er som standart med i Ubuntus repo, så det er nemt at få den op at køre.

JS Linux

jslinux

JS Linux er er linux, som køre i en JavaScript visual maskine. Jeg er ikke sikker på hvordan det virker men når man ser på koden er der kun en stor js fil.

Den har kun de basale kommandoer, og det virker som om den ikke har forbindelse til internette. Men det er nu meget sjov at se hvordan man kan laver altmuligt med JavaScript.

JS Linux kan man finde her: http://bellard.org/jslinux/

 

OpenIndiana

Jeg har før skrevet om OpenSolaris på min blog, dette operativsystem bliver ikke længere videre udviklet af Oracel, som købte Sun i 2010. Oracel videre udvikler på deres lukkede udgave af Solaris 11.

De udviklere som hjælp med udviklingen af OpenSolaris, har så udgivet deres egene udgave af OpenSloaris, som de kalder for Indiana, og deres officelle hjemmeside er: http://openindiana.org/.

Projektet ser meget spændende ud, de vil holde deres åbne version af “Solaris” kompatibel med Oracel Solaris 11. De sammeligner selv deres OS, som forholdet mellem CentOS og Red Hat Enterprise Linux.

Indiana ligne og indeholder det samme, som OpenSolaris, dog har den en ny branding.

Det bliver sændene at se hvad det udvikler sig til.

Intro til Open Solaris

Jeg har i mange år været en linux bruger, og har været meget glad for dens stabilitet og gennem skuelighed. Men der er også andrer alternativer til Windows end Mac OSX, som Open Solaris, som er en operativsystem fra Oracle Corporation. De over tog Open Solaris fra Sun, som Oracle Corporation købte i 2010. Open Solaris var enlig en lukket operativsystem, så man ikke kan hente kilde koden og hjælpe med at videre udvikle det. Open Solaris har sine oprindelse fra UNIX System V Release 4 (SVR4) kode fra Sun and AT&T, så Open Solaris har sine råder i den oprindelige UNIX, som nu er en standart for operativsystemer som heder POSIX, denne standart er understøttet af næsten alle operativ systemmer undtagen MS Windows.

Solaris blev åben, da Sun ville have at Solaris skulle klare sig nemmere, da Sun så at der var mange af deres kunder, som brugte Linux, da den var nem at få fat i og installere, så mange af deres kunder have mange små linux servere stående.

Man kan installere Open Solaris i en emuliator som VisualBox, eller køre den direkte fra en cd, uden at installere den på en computer. Den er meget stabil og sikkerheden er i top. Ellers er Open Solaris meget nemt at installere, der er i de seneste 2 versioner gjort meget for at gøre Open Solaris mere nemt at installere, så den ligner mere Linux.

En forskel mellem Linux er at Open Solaris ikke understøtter så meget hardware, som Linux og Windows, men det arbejder Oracel på at skrive flere driver. Hvor man i Linux får alle drivere i en pakke med kernen, så kan man i Open Solaris hente drivere på nettet, og man kan bruge drivere som er over 10 år gamle, da Open Solaris kerne er den samme kode base, som for 10 år siden.

ZFS filsystem.

Som noget nyt i den seneste udgave af Open Solaris 10, så har man introduceret ZFS, som er en nyt spændende filsystem, som kan gennem øjebliks billeder af ens filer, så kan man se ændringer lavet til ens filer, og genskabe slettet filer.

IPS pakkesystem.

Open Solaris har også en nyt og spændende pakke system som heder IPS. En af fordele med denne pakke håntering er at når man henter en pakke fra nettet, så bliver dens automatisk opdateret gennem pakke håndtering, man skal ikke manuel tilføje en en repo server til pakke håndteringen som i linux.

Programmer i Open Solaris.

Der er ikke så mange programmer som til Linux, men der er hvad man skal bruge til at få en god computer oplevelse. Dog er Open Solaris mest til server brug, men man kan også få en god sikker desktop oplevelse. Open Solaris kommer med gnome, som vindues miljø, som er det samme som Ubuntu bruger. Så er der OpenOffice, Pidgin (MS Chat), Firefox og mange andre.

Open solaris kan hentes fra www.opensolaris.org.

Og man kan læse om alle de nye in den sidste version af Open Solaris her http://www.opensolaris.com/learn/features/whats-new/200906/

Fremtiden har være noget usikker for Open Solaris, da Oracle Corporation har været meget stille omkring fremtiden for Open Solaris. Den skulle eller komme en ny version omkring hver halve år. Dog ifølge denne side, vil Oracle udgive en noget anderledes Solaris 11 i 2011, som skulle byde på mange nye spændende tiltag inden for administration af servere, som skulle nedsætte omkostninger for vedligeholdelse.

Der er mere information om OpenSolaris her:

http://en.wikipedia.org/wiki/OpenSolaris

http://distrowatch.com/table.php?distribution=opensolaris